Skrot er hot

Poul E. NielsenVi bliver flere og flere mennesker på Jorden og lægger beslag på flere og flere af Jordens ressourcer. Alt imens atmosfærens CO2-indhold tonser i vejret.

Det holder ikke i det lange løb. Skrotkunst åbner øjnene for en alternativ vej. Æstetiske, farlige og overraskende skulpturer lavet af genbrugs- og naturmaterialer fortæller på sit eget sprog, at vi kan sadle om. Nyt kan opstå af gammelt. På den fede måde. Genbrug er kreativt, fascinerende og lige til at gå til – kun fantasien sætter grænser. Og så skader det vel ikke, at have sans for proportioner!

Kunst har til formål at bringe budskaber og bevæge. Kunst med natur- og genbrugsmaterialer som grundlag appelerer til genbrug og nytænkning af vores omgang med ting.

Et eksempel på kunst med et genbrugsbudskab er ’Skrottosaurus Rex’. Eller ’Skrotto’, som er dens kælenavn. ’Skrotto’ er et ordentligt skrummel på over 4 meter i højden og 5 meter lang. ’Skrotto’ står og skuer ud over genbrugspladsen ved Skive Renovation 4-S i Kåstrup. Den står på sin genbrugssokkel, som engang var fundament for en skorsten, da der blev produceret brændselspiller på stedet.

’Skrotto’ er fyldt med detaljer: Her er en stegepande, der er en yo-yo, her er der en blå legetøjsbil, der er et par nye sko, her er et gammelt ur og meget, meget mere – rigtig mange ting fra vores fælles køkkenmødding af alt det, som vi i hastig fart skifter ud til nyt. Nogle vil måske mere se på helheden og blive lidt fascinerede af skulpturens størrelse og lidt farlige fremtoning, som den står der. Et slægtskab med tidligere tiders drabelige dino, ’Tyrannosaurus Rex’, fornægter sig ikke – ’Skrotto’ er et fortidslevn vakt til live for at minde os om, at der ikke er noget, som hedder ’væk’.

Tværtimod. Alt hvad vi producerer, skal vi se at finde en plads til i nye former, som det materiale, det også er: Jern er jern og plast er plast, som kan antage nye former – og alt sammen stammer det fra naturen og vil gå tilbage til naturen i en eller anden form. Nøjagtigt som vi selv er underlagt naturlovene og ikke kan foretage os noget uden det får konsekvenser.

Dinosaurerne uddøde for ca. 65 millioner år siden – sandsynligvis som følge af klimaforandringer, som måske blev fremprovokeret af et kolossalt meteornedslag. Nu truer brug af fossile brændstoffer – kul, olie og naturgas – klimaet.

Kul, olie og naturgas er tudsegammel energi. Vi bruger dem i et tempo, der slet ikke matcher den tid, det tog at spare dem op. Kul, olie og naturgas har nemlig det til fælles, at de gemmer på solenergi, der er millioner af år gammel. De fossile brændstoffer er dannet af plankton, planter og dyr, som levede i havet og på landjorden på samme tid som dinosaurerne. Da de forhistoriske dyr og planter døde, tog de deres kulstof med sig i graven.

År for år blev der ophobet flere og flere døde rester, som langsomt, over mange millioner år, blev omdannet til kul, olie og naturgas. Når vi brænder dem af i dag, genvinder vi deres bundne solenergi. Samtidig udvikles der med ét hug store mængder CO2 fra det kulstof, som naturen var millioner af år om at binde. Og vi kan godt opgive drømmen om at opbygge nye lagre af fossile brændstoffer. Vi ville selv nå at blive forhistoriske i mellemtiden.

’Skrotto’ skal lede tankerne hen på, at det er på tide at tænke i alternative løsninger for vores forbrug af energi. ’Genbrug’ er et godt ord, som sammen med et ømtåleligt begreb som ’mindre forbrug’ kunne være godt for os alle – og for vores fælles klode – at dvæle lidt ved.

Billedkunstner

Poul E. Nielsen

www.artcoregallery.dk

Vi kan også anbefale:

Leave a Reply

  

  

  


5 + = seks

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>