Affalds-spøg: Problemer med champagne og flaskecontainere

Tue JepsenI lokalavisen Villabyerne skriver en fortørnet velhavende borger fra Hellerup et læserbrev, hvor han brokker sig over, at flaskeboblerne ikke er store nok til at kunne håndtere de kæmpe champagneflasker, han skal smide ud efter lørdagens eskapader. Men det er kun for sjov, og det ironiske indslag, der spiller på fordommene om borgere i 2900 Hellerup, vækker i disse dage smil på læben ifølge BT.

Uddrag fra læserbrevet af Tor Svendsen:

Er der andre, som ligeledes oplever det store ubehag ved ikke at kunne aflevere sine 6 og 9 liters champagneflasker søndag formiddag? Må jeg opfordre til, at også vores behov for at komme af med tom emballage bliver tilgodeset. Hellerup er et dejligt sted, men at skulle helt til genbrugsstationen for at aflevere tomme flasker kan ikke være rimeligt.

Og indslaget har skam været bragt i avisen – det kan ses online her – men hvem der står bag, ved endnu ingen. På lokalavisens hjemmeside afføder brevet dog en masse sjove kommentarer, som:

Problemet med magnumflasker er tilbagevendende. Det er noget vi i Hellerup må slås med hver evig eneste weekend. Hvor er politikerne i det her spørgsmål?

En anden skriver:

Hvorfor er det altid de fattige, der tilgodeses i det her land? Det starter med magnumflaskerne, men hvor slutter det?

Og en helt tredje vender situationen om og karikerer i stedet Christianshavn:

Det lyder fornuftigt, at flaskemodtagelsen tilpasses de sociale forhold i bydelen. Pengene kan tages fra satspuljen – den er jo beregnet til det samme. I andre bydele, f.eks. Christianshavn, har vi ikke så mange magnumflasker, men vi har til gengæld behov for flaskeautomater, der udlever fyldte øl i stedet for en flaskebon, så man slipper for papirnusseri og kø ved kassen. Hvis man ikke er helt på toppen med sin finmotorik – det sker tit – så kan flaskebonnen blive væk på turen fra automaten til kassen.

Hele spøgen sætter dagligdagens trummerum i perspektiv. Og selvom det kun er for sjov, så har manden jo ret. Affald er noget, vi alle producerer, og som vi alle skal af med.

Vi kan også anbefale:

Leave a Reply

  

  

  


seks − = 5

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>