Når man sitrer over en lille tøjbamse

Tue JepsenMan hører ind i mellem folk sige ”Det er utroligt, hvad vi smider ud”. Men sådan et et udsagn virker nærmest som en underdrivelse, når man hører en historie som Christinas. Christina har rejst til Ghana, hvor hun fik legetøj med fra vores genbrugsbutik, og man kan blive forbavset over, hvor stor en forskel en smule legetøj kan gøre. Det er en kraftfuld beretning, som sætter vores dagligdag herhjemme i et gevaldigt perspektiv.

Hej

Først en kæmpe stor tak for alt det dejlige legetøj jeg fik af jer til at tage med til Ghana.

Jeg var der i to måneder og en gang om ugen arbejdede jeg som sundhedsplejerske på et hospital. Børnene her fik tøjbamser og for de fleste var det det eneste legetøj de nogensinde havde haft. Legetøj med lyd var de helt bange for i starten, men det blev jo selvfølgelig hurtigt populært. Børnene var ekstremt underernærede, smittet med HIV osv, så det bragte virkelig et lys ind i deres liv, da de så hvad vi kom med.

En gang om ugen var jeg hjælpelærer i en klasse med ca. 70 børn og resten af ugen arbejdede jeg på et center for forældre og børn i nød www.fromhearttohand.dk.

Vi besøgte fattige familier og hjælper dem med at tegne sygeforsikringer, få børnene i skole, give dem tips og starthjælp, så de kan lære at klare sig selv. De sidste billeder viser Kwaku, der bor med sin mor og søskende i en ufærdig bygning. De sover på betongulv på en sort plastiksæk og køkkenet er to gryder på et lille blus. Disse fattige børn ville vi selvfølgelig også glæde og havde derfor bl.a. også tøjdyr og legetøj med til dem. Da jeg var så heldig at få kufferten fyldt op hjemmefra, kunne jeg samtidig bruge min opsparede penge til at hjælpe med at købe madrasser, mosqitonet, mad osv.

Selv en lille tøjbamse gav så stor glæde, så børnene sitrede og hverken vidste hvad de skulle sige eller gøre og uden jeres hjælp havde dette ikke været muligt. Tusind tak fordi I ville sponsorere gaverne.

Jeg håber billederne giver et lille indblik i hvilken glæde I har været med til at sprede.

Venlig hilsen

Christina Jørgensen

Vi kan også anbefale:

Leave a Reply

  

  

  


3 + to =

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>