Tak for en dejlig sommerrundvisning!

Tue JepsenFor 12. år i træk vrimlede det ind med nysgerrige mennesker til årets sommerrundvisning. De blev budt velkommen af vores informationsmedarbejder, Lene, som fortalte om AVV, om genbrug og om turen ud til anlæggene, hvor de ville møde medarbejderne. Det blev også meddelt, at der efterfølgende var tegnekonkurrence for de små samt kaffe, småkager og hygge for ”de store”.

Der blev stillet mange gode spørgsmål undervejs, og det er første gang, at vi har haft medarbejdere på de enkelte poster til selv at fortælle, hvad de laver til daglig, og det fungerede rigtig godt (med stor ros fra de besøgende).

I den efterfølgende tegnekonkurrence vandt Max på 4 år præmien for bedste tegning i den yngste kategori. Den flotte tegning af kedelpasseren i forbrændingsanlægget kan ses nedenunder. I den ældre kategori, dvs. 8 år og opefter, vandt May på 10 år for sin flotte tegning af genbrugsbutikken, forbrændingsanlægget og genbrugscentret. Den kan ligeledes ses nedenfor. Der var i det hele taget mange flotte tegninger, og vi har fået lov til at beholde dem og hænge dem op! Tak for det.

Vi er altid spændte på, hvor mange gæster, der kommer. Det er lidt ligesom at forberede sig til en fest derhjemme, og det er svært at komme i gang med de vante opgaver, inden gæsterne vælter ind. Derfor samledes rundviserne til sidst i foredragssalen og snakkede om dagens forløb. Vi var glade for den gode stemning og syntes, at det havde været en rigtig dejlig sommerrundvisning.

Vi havde givet hver vores bud på, hvor mange besøgende der ville komme – lige fra 102 til 182. Men vinderen kom lidt som en overraskelse. Det var nemlig vores rejer, der ramte rigtigt med 152 gæster. Og ja, du hørte rigtigt: Vores rejer. Ligesom blæksprutten i Tyskland, der kan forudsige resultaterne af vigtige begivenheder, så har vi et lukket økosystem, der vedligeholder sig selv – med 10 rejer som indbyggere. Og de blev spurgt om antallet af besøgende – var det højere eller lavere end udgangspunktet? Og hvor meget var det højere eller lavere? Hver gang valgte rejerne at svømme et bestemt sted hen, og svømningen endte på præcis tallet 152, hvilket var akkurat det antal gæster, der kom. Lidt spooky.

Tusind tak for besøget til alle jer, der kiggede forbi. Vi håber, at I havde en god dag her hos os. Vi nød det i hvert fald!

Vi kan også anbefale:

Leave a Reply

  

  

  


5 − = fire

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>