4.-klasser skræller skraldet af varerne

Tue JepsenDanskerne har en kedelig rekord som dem, der smider allermest væk – 800 kg affald om året mod et europæisk gennemsnit på 500 kg.

Hos AVV har vi sammen med Brønderslev Kommune og Globale Spor i Hjørring valgt at sætte fokus på affaldet med hjælp fra to dygtige skoleklasser, henholdsvis 3/4-klasse i Serritslev og 4.a fra Bagterpskolen i Hjørring.

De næste 14 dage vil de to miljøbevidste skoleklasser prikke mor og far en ekstra gang på skulderen, når plastikposen i supermarkedet bliver lagt på kassebåndet. Og selvom et indkøbsnet kan spare en moderne forbruger for op i mod 500 kr. om året, er der endnu flere områder at sætte fokus på, når man er grøn og går i fjerde klasse.

Bagterpskolen - 4. klasse

Bagterpskolen - 4. klasse

Klasserne konkurrerer om at samle mest muligt unødvendigt emballageaffald sammen. Og det kan være alt fra fryseposen og sølvpapiret, som kunne have været undgået med en madkasse – til pappet omkring en tandpastatube, som ikke er en del af den vare, man egentlig køber.

Serritslev 3/4. klasse

Serritslev 3/4. klasse

Og mens emballageaffaldet hober sig op i skoleklasserne, skal de to hold elever forsøge at svare på, om man kunne undgå at pakke ting ind i det hele taget?

Projektet skal synliggøre, hvor meget indpakning et moderne forbrug skaber, og konkurrencen slutter den 21. november, hvor de to klassers affald vil blive vejet og det bedste råd kåret på forbrændingsanlægget i Hjørring.

Vi kan også anbefale:

2 comments to 4.-klasser skræller skraldet af varerne

  • Fru Mogensen

    Hvor er det bare et superfedt initiativ. Mere af det, Danmark! Jeg er spændt på resultatet. Vil helt sikkert følge med.

    Vi kan ikke få for meget opmærksomhed på genbrug og affaldssortering, så det er bare godt gået.

  • Christina

    Ja, det bliver et spændende resultat:) Hvor er det dog et godt arrangement!

Leave a Reply

  

  

  


× 6 = atten

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>