Ønsker du et nyt look til dit soveværelse, og har du samtidig en ordentlig stak bøger liggende som du har læst eller opgivet – er her den ideelle løsning.
Siderne rives ud så du kun har bogomslagene tilbage, siderne kan du så gemme til et andet godt projekt (det kommer i næste indlæg). Bogomslagene limes på en mdf plade der står på gulvet bag sengen, her er limpistolen et fantastisk redskab. Hvor høj og bred den skal være er en smagssag, du kunne jo også gå helt amok og give hele væggen turen. Forestil dig en endevæg i rummet, beklædt med bogomslag i f.eks. beige og brunlige nuancer, det vil være meget flot. Uanset hvad, er det nyt look til soveværelset – med masser af kreativitet og for små penge.




Hvor er det flot! Det skal da prøves:D
Og har du ikke selv bøger nok er genbrugsforretningerne leveringsdygtige:)