Genbrugs-robotter tog prisen

Hos AVV vil vi gerne belønne idérigdom på genbrugsområdet – ikke mindst de idéer, der udtænkes af børn og unge. Derfor har vi sammen med Grøn Guide Carsten Bregnhøj indstiftet prisen “Årets affaldsindsats”, der nu uddeles for andet år i træk. Fem fremragende bidrag konkurrerede om prisen i 2011, og vi har fundet en vinder: Poulstrup SFO.

En flok fantasifulde børn i SFO’en arbejdede i to måneder med at bygge robotter af elektronikskrot, de havde hentet hos AVVs genbrugscenter i Hjørring. Udstyret med skruetrækker, knibtang og knofedt adskilte børnene kasserede computere, fjernsyn og andre elektriske apparater. De forskellige dele blev brugt som byggeklodser til ikke mindre end 39 forskellige robotter, som hver især fik eget navn og funktion. På billederne ses bl.a. robotten “Billy Båt”, der kan give lektiehjælp, og robotten “”Række tunge”, der påtager sig skylden for dårlig opførsel.

Poulstrup SFO præsenterede genbrugs-robotterne ved en fernisering i november måned, hvor vi hos AVV også var så heldige at blive inviteret på børnechampagne og saltstænger. Udstillingen blev åbnet med manér af formand for Børne- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune, Viggo Bilde, og robotforsker Lykke Bertel fra Teknologisk Institut fortalte om sit arbejde med at konstruere “rigtige” robotter.

Prisen “Årets affaldsindsats” består, udover æren, i en kontant pengepræmie på 3000 kr., som børnene fra Poulstrup SFO vil få overrakt ved en lille ceremoni hos AVV i februar måned. Øvrige deltagere i opløbet om “Årets affaldsindsats 2011″ var:

  1. Rudolf Steiner Skolen i Hjørring, som deltog med en miljøsang spillet på genbrugsorgel købt i AVvs genbrugsbutik samt en film om “Miljø-Ninjaen”
  2. Bagterpskolens 7. klasse, som deltog med et byggeprojekt om isolering af varmetab ved anvendelse af materialer hentet på genbrugspladsen
  3. Bagterpskolens 4. klasse, som deltog med idéer til emballagereduktion
  4. Serritslev Skoles 5. klasse, som også deltog med idéer til emballagereduktion

 

Vi kan også anbefale:

Leave a Reply

  

  

  


1 + = tre

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>