Fra bildæk til blomsterkrukke

For et par uger siden holdt vi kreativ workshop hos AVV om genbrug af gummi. 30 idérige kvinder og en enkelt mand klippede, syede, nittede og flettede i gummi fra traktordæk og cykelslanger. Det hele skete under ledelse af de kreative ildsjæle Tina Danielsen og Sonja Rømer, som også slår deres folder i Det Kreative Hus i Bindslev.

Tina og Sonja havde masser af gode idéer til produkter, du kan lave af gummi:

  • Blomsterkrukker
  • Punge
  • Tasker
  • Dækkeservietter
  • Nøgleringe
  • Bordkort

Kursets deltagere kom hurtigt i gang, og alle nåede at producere mindst et par ting i løbet af de tre timer, workshoppen varede. Gummiet stammede fra slangerne i kasserede bil- og traktordæk samt cykeldæk. Slangerne havde været en tur i vaskemaskinen ved 60ºC for at fjerne både skidt og overfladebehandling. Det er nemlig sådan, at gummi fra både bil- og cykelslanger kan indeholde problematiske stoffer som f.eks. bly, zink og ftalater. Disse stoffer kan man ikke vaske væk, men man kan fjerne dem på overfladen og derudover tage nogle forholdsregler, når man laver brugskunst af gummi. Vi tog en lille snak om problematikken til workshoppen, og AVV anbefaler generelt, at man:

  • Vasker hænder efter arbejder med gummislanger og dæk
  • Undlader at designe smykker, der skal bæres direkte på huden
  • Undlader at designe tilg til små børn, som kan finde på at komme dem i munden

Men vores holdning er i øvrigt, at man blot skal behandle genbrugsmaterialerne med omtanke og sund fornuft. For det er rigtig fint at ville genbruge.

Vi regner med at følge workshoppen om genbrug af gummi op med et lignende kreativt arrangement i efteråret – det kunne f.eks. være om re-design af genbrugstøj, smykker lavet af knapper eller tasker lavet af presenning. Har du en god idé? Send os en mail på affald@avv.dk

Vi kan også anbefale:

Leave a Reply

  

  

  


ni × 5 =

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>