Vind 5.000 kr. for din genbrugs-idé

Tue JepsenDu står med et gammelt dørhåndtag og undrer dig over, hvorfor der ikke er en container til affald, der kan genbruges i nyt byggeri. Eller du har en masse nips – knapper, perler og garn, som du ved, en kreativ sjæl kan lave smykker af. Eller du synes, det er tosset, at man ikke genanvender Rockwool eller andre materialer. Nu kan dine tanker gøre vores genbrugspladser bedre, og du har chancen for at vinde en præmie samtidig.

Vi mangler din gode idé
Ja, vi må indrømme, at vi ELSKER at arbejde med affald. Men nogle gange er vi så meget inde i emnet, at det er svært at tænke ud over de vante rammer. Men så er det jo godt, at vi har alle jer læsere med jeres geniale ideer. Det er også jer, der til daglig benytter genbrugspladsen og kan fortælle os om jeres oplevelse. Og så ved vi fra alle jeres forslag på Aldrig mere affald og her på bloggen, at I er fyldt med gode idéer!

Sådan gør du
Du deltager i konkurrencen ved at besvare spørgsmålene på avv.dk/117, eller ved at komme med dit bud på Facebook. Du kan også sende en mail til 117@avv.dk eller et brev med posten, hvis du fx har en skitse eller noget andet, du gerne vil vedhæfte. Med almindeligt brev mærkes kuverten “117” og sendes til AVV I/S, Mandøvej 4, 9800 Hjørring. Har du spørgsmål, kan du ringe på 9623 6644.

Og ja!, det er faktisk en ret kreativ opgave, vi stiller her, så derfor har vi oprettet et indlæg, der kan inspirere dig til at tænke videre.

Hvad sker der med forslagene?
De mest konkrete forslag udføres som et forsøg på vores genbrugsplads i Hjallerup, hvor vi har indrammet særlige orange containere til de nye sorteringer. Vi sørger for at kontakte de virksomheder, som kan tage sig af affaldet og ser ideerne an undervejs. Andre idéer kræver måske et større forarbejde og gennemgås af en arbejdsgruppe. Det allerbedste forslag vurderes af en jury og modtager 5.000 kr.

Konkurrencens navn
117 Møg gode grundeVi har valgt at kalde konkurrencen for 117 Møg gode grunde. Vi kunne også have gjort det lidt mere tørt og kaldt det “Nye sorteringer” eller endnu mere akademisk “Flere fraktioner på genbrugspladsen”. Men i stedet blev vi inspireret af en lille bille, som i 15 millioner år har vist, at den kan genbruge affaldet på bedst mulige måde. Skarabæen kender man måske fra det gamle Egypten, hvor man sagde, at den skubbede solen hen over himlen hver aften. Den lille bille var faktisk hellig, fordi egypterne var så inspirerede af dens levevis. Den rullede kugler af møg, som den fandt på jorden – dvs. naturens affald – og ud af det møg skabte den huse til sine larver. Den hjalp med at rydde op på jorden, den gødede jorden, og den var helt igennem en effektiv lille borger. På dansk hedder Skarabæen en møgbille, og det ord kan vi godt lide. Vi ved godt, at det kan provokere lidt at kalde tingene for dét, de er, men møg er ikke nødvendigvis noget dårligt. Alt bliver til affald, eller møg, en dag, og ud af affaldet opstår der noget nyt.

Se den lille møgbille i aktion her:

 

Vi kan også anbefale:

Leave a Reply

  

  

  


+ fem = 10

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>