Indvielse af varmeledning til Hirtshals

Tue JepsenAllerede i starten af 80’erne drømte man i Hirtshals om billig fjernvarme, men der skulle gå omkring 25 år, før politik og teknologi forenede sig i et samarbejde mellem AVV og Hirtshals Fjernvarme. I november 2005 startede de første drøftelser, og i dag blev Vendsyssels længste varmeledning så officielt indviet – til tiden og med den økonomiske anlægsramme overholdt.

2 timer tager det for affaldsvarmen at nå fra Hjørring til Hirtshals – og de moderne fjernvarmerør sikrer et varmetab på max 3 grader. Samtidig sørger affaldsvarmen for en væsentlig lavere CO2-udledning fra Hirtshals Fjernvarme – svarende til over 70% af CO2-udledningen fra den samlede årlige lasbiltransport på strækningen mellem de to byer. Dvs. billig og miljøvenlig varme til borgene i Hirtshals og Tornby.

Tidligere på året var AVV og Hirtshals Fjernvarme på besigtigelse af ledningen, og vi skrev et indlæg, der giver et indblik i projektets omfang. Du kan læse dette indlæg her.

Indvielsen fandt sted i højt humør – stort set alle inviterede mødte op trods snevejr og fygning. Efter indledende taler gik turen til pumpestationen udenfor, hvor snoren blev klippet – og så hurtigt ind i varmen til de afsluttende taler og en pølse eller to – traditionen tro.

Projektet var opdelt i 6 entrepriser:

  • Rørleverance: Logstor A/S  – Løgstør
  • Anlæg: Vennelyst I/S – Hjørring
  • El: Emil Sørensens Eftf. A/S – Frederikshavn med DME A/S – Holstebro som SRO-underentreprenør
  • Stationer: Industrivarme A/S – Sejlflod
  • Pumper: Scanpump A/S – Allerød
  • Varmevekslere: SPX APV Danmark A/S – Silkeborg

Talere ved indvielsen var – i rækkefølge:

  • Poul Berg – direktør AVV I/S
  • Ole Ørnbøl – formand AVV I/S
  • Børge Vinther Jensen – formand Hirtshals Fjernvarme
  • Mogens Uhrskov – projektleder
  • John Nejsig Christensen – forsyningschef Hirtshals Fjernvarme

Tak til:

  • Hirtshals Fjernvarmes nuværende og tidligere bestyrelser og medarbejdere
  • AVV’s nuværende og tidligere bestyrelser
  • AVV’s interessentkommuner Brønderslev og Hjørring
  • Alle medvirkende entreprenører leverandører
  • De berørte lodsejere
  • Rådgiverne på opgaven.

Dagens begivenhed fandt sted i MarineShafts produktionshal – med efterfølgende tur i maskinmuseet. Tak til Marineshaft for lån af lokale.

Vi kan også anbefale:

Leave a Reply

  

  

  


7 − = to

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>